Om KST

Kranio Sakral Terapi (KST) er en blid og behagelig behandlingsform rettet mod spændinger og skævheder i kraniet, langs rygsøjlen ned til korsbenet og dermed hele centralnervesystemet. KST har fokus på at øge kroppens velvære og funktion som helhed og kigger derfor ikke kun på symptomer men efter årsag.

KST kan hjælpe dig til at genvinde ro, energi og velvære og øge kroppens egen fantastiske evne til at regenerere. Det hele foregår med et blidt tryk og med dyb respekt og lydhørhed for kroppen og helheden. Behandlingen består af teknikker, der på nænsom men effektiv vis udbedrer spændinger og skævheder, der belaster centralnervesystemet, som er vores ”computer”.

Det er en komplimentær behandlingsform, der kan afhjælpe f.eks.: ryg- og nakkeproblemer, hovedpine, piskesmæld, chok, stress, hjernerystelse, fordøjelsesbesvær, depression, koncentrationsbesvær, søvnløshed, skæren tænder, bihulebetændelse mm.

KST kigger på helheden, men kan opdeles i:

  • Kranio Sakral Terapi: Afspænding af membraner i kraniet. Når vi f.eks. slår os, trækker membranerne sig sammen og hæmmer hjernens vigtige funktioner. KST fremmer blod- og næringstilførslen til hjernen.
  • Organmassage: En behagelig og nænsom befrielse af organerne, så de kan fungere optimalt. Organerne kan være udfordrede af bl.a. dårlig holdning eller efter operation eller betændelse.
  • Ret ryg og nakke: Har bækkenet og rygsøjlen forskubbet sig, vil skævheden i skelettet forplante sig til kraniet. Før jeg løsner på kraniet og organerne, vil jeg derfor typisk sikre mig, at ”stativet” står, som det skal.

Comments are closed